Aspies.dk

For mig er asperger ikke så meget en 'diagnose' som det er, rent basalt, at få at vide at man er 'anderledes', men på den gode måde: Personligt føler jeg mig hævet over normen på en måde der, for at tale ærgeligt, inkluderer at jeg fokuserer meget på det sociale og at føre fornuftige samtaler istedet for konstant at finde nye emner at diskutere:

Se det som et klasseværelse: En lærer forsøger at lære eleverne om Engelsk, men eleverne har for travlt med at råbe, skrige og opføre sig så afsindigt som det er fysisk muligt; i den situation er jeg eleven der sidder stille og forsøger at modtage undervisning og, da jeg var yngre, nok også ville agere 'hjælpelærer' for læreren, da jeg hader at se autoriteter blive trodset (medmindre der er en god grund).

Det har dog resulteret i en del mobning, op til et stadie hvor en af mine lærere var nødt til at undervise mig i et andet lokale så jeg kunne koncentere mig; men, hvor ironisk det end er, den mobning har hærdet mig på samme måde som ild hærder stål, og det er nok en af grundene til at jeg er den person jeg er i dag...ikke at jeg skal sammenlignes med et stykke metal, altså.

Men om 'asperger syndrom' som et hele er der et enkelt ord der kan beskrive det, for mit vedkommende: Sejt.

At vi 'tænker anderledes' er jo, i vore dage, jo næsten et mirakel sammenlignet med andre mennesker's lidt mere...skal vi sige delvist naive verdensbillede; at se tingene i et nyt perspektiv er en velsignelse fra normen, og selv om det kan være 'farligt' ikke at 'passe ind', foretrækker jeg at være den jeg er istedet for at gå rundt som om jeg bar på en maske i alle døgnets 24 timer.

(Jeg skal dog lige understrege at jeg ikke ser normale mennesker som dumme, men bare som uvidende om hvordan tingene også kan ses; jeg skal dog ikke til at nævne eksempler).

Asperger syndrom varierer dog kraftigt, og hvor nogle aspergere 'burde' være asociale eller bare 'socialt hæmmede' bryder de den stereotype; jeg er en af den 'slags', selvom jeg ikke rigtig vil mene nogle af mine asperger-'tendenser' går over i det excentriske.

Til slut vil jeg citere fra min mor, at jeg er hvad vi derhjemme kalder en 'skabs-asperger' (jeg har ikke så meget asperger-blod i årene, men lidt er der da) som en joke, og trods alt beskriver det mig meget godt; jeg går lidt i gråzonen mellem at være 'normal' og at være asperger, men det gør jo ikke en mere eller mindre menneskelig.