| Demokrati |
|
Man kunne kalde det en begrundelse for oprettelsen af denne hjemmeside:
Læs artiklen i Ingeniøren i dag af Poul-Henning Kamp: "Halv-Duplex Demokrati" som handler om ansvar for det liv der leves i det offentlige hvor alle mener kun at have ansvar for deres lille område og bevidst vælger at tage skyklapper på når de ser andre områder eller delområder der ikke fungerer på demokratiets præmisser - et 'rigtigt demokrati'.
Nævner bl.a. Bent Flyvbjerg (demokratiguru), som mener, at underbudgettering er kriminelt og antidemokratisk (mit ordvalg, undskyld - det er tidligt om morgenen) og senere i artiklen (korrekt citat) : "Vælgerne kan sende én bit, hvert fjerde år, men bombarderes med lyd og video 24/7 hvis de ikke selv tager sig sammen og slukker"
Og spørger henvendt til ingeniørerne, som vender det blinde øje til (og jeg spørger os alle): "er det fordi I ikke tror på demokratiet mere ? Men hvad vil I helst: alligevel kæmpe for et demokrati I ikke tror på, eller leve med et diktatur ?"
En dag får jeg tid til at beskrive en 'mandala' vi lavede i 2000 til afgangsspecialefremlæggelse [s.42 i .pdf-filen] på CVU-Vest: udformet som et 'cykelhjul' - centrum, perifert område, fælg. Med en masse forbindelser mellem centrum og fælg - demokratiets og kommunikationens transportveje. Halv duplex: en-vejs signalføring med små signaler hvert fjerde år den anden vej. Fuld duplex = fuld signalstyrke - fuldt flow overalt.
Min og andre socialpædagogers opgave er at hjælpe til, at der renses ud og gøres klar til at alle tager sin ansvarsfulde plads i samfundet [fuld duplex på alle linjer], sådan at der også sker en jævnlig kommunikation fra fælg til centrum - hvorfra det oftest halter
Der er dog gode exempler på at det lykkes fx. 'Hus Forbi ' og de mange uautoriserede hjemmesider fra diverse interessegrupperinger fra os 'periferifolk' - mindske afstanden eller rettere gøre transporten / signalføringen bedre den vej. |